PENETRATIONSTEST

Hvad er en penetrationstest?

En penetrationstest er med til at danne et overblik over alle indgangsvinkler, en hacker vil kunne benytte sig af for at komme ind i dit system. Testen fungerer som et eftersyn af din organisations netværk og systemer, og viser også om der er områder i it-miljøet der er let adgang til. Til slut vil du få en detaljeret rapport af virksomhedens netværkssikkerhed.

Hvordan gør vi?

Vi tester og leder efter huller og veje ind i jeres systemer. Lidt ligesom en indbrudstyv der tjekker organisationens døre og vinduer for at se om de er låste, eller hvor alarmen ikke er slået til. Forskellen er, at vores hackere gør det under kontrollerede forhold, med en mission om at hjælpe din organisation.

Forløbet bliver nøje dokumenteret, og giver efterfølgende et godt overblik over eventuelle sårbarheder der måtte være i organisationens systemer.

Forud for penetrationstesten sker der en del planlægning, så testen rammer bredt og effektivt, men også uden at gøre skade på organisationen.

Hvilken værdi giver det dig?

Ved at få testet organisationens systemer, kan du få et klart billede af, hvordan organisationen vil klare sig mod et angreb. Vores etiske hackere dokumenterer alt de laver under opgaven og det betyder, at når testen er færdig, får organisationen en detaljeret rapport, der beskriver hvor og hvilke sikkerhedshuller der er identificeret.

Rapporten indeholder også et kort over de steder, hvor vores etiske hackere har kunnet bryde ind, samt en række andre nyttige informationer. Dette kan bruges til fremadrettet at forbedre sikkerheden i din organisation.

Penetrationstest for at belyse:

  • Hvilke sikkerhedshuller er der i din organisation?
  • Hvordan kan disse sikkerhedshuller udnyttes?
  • Hvordan kan disse sikkerhedshuller lukkes?

Løbende sikkerhedsforløb

  • En årlig penetrationstest hjælper med at identificere nye sårbarheder i organisationen

Kontakt os ganske uforpligtende, hvis ovenstående har vakt jeres interesse.